Ejere af større ejendomme

Lavenergi bygninger

En lavenergi bygning er en hvilken som helst type ejendom, som forbruger mindre energi end en konventionel bygning. Det første skridt i retningen af en miljøvenlig bygning tages allerede i planlægningen og den tager hele ejendommens livscyklus i betragtning.

Den rette varmepumpe kan dække en lang række funktioner i ét enkelt system, fra opvarmning og køling til varmt vand og opvarmning af swimmingpools. Derved undgår du at  investere og vedligeholde flere forskellige systemer. Da kravene til energi-effektivitet i nye ejendomme stadig skærpes, er det vigtigere end nogensinde at vælge en fremtidssikret energikilde.

Varmepumper arbejder i harmoni med aktuelle udviklingstrends, for eksempel “Thermally Active Building Systems” (TABS). Disse systemer integrerer indendørs klimahåndtering i bygningens materialer og minimerer derved konventionelle teknologier.

Udskiftning & Retrofit

De besparelser, som en varmepumpe kan give, afhænger af bygningens art, geografisk placering og det eksisterende opvarmningssystem.

Varmepumper kan tilpasses eksisterende opvarmningssystemer og kan endda kombineres med andre supplerende energikilder som olie/naturgas kedler og solvarme. Det gør varmepumper ideelle til renoveringer, hvor de kan installeres i sammenhæng med et delvist retrofit. I disse tilfælde erstattes det eksisterende system af en varmepumpe, mens det gamle kedelanlæg kan anvendes som hjælpevarmer ved eksempelvis spidsbelastninger og evt. reducere dimensioneringen af det nye.

Procesvarme applikationer

Industrielle processer skaber ofte enorme mængder af varmespild, som ikke genanvendes. Fra hydrauliske presser og tungt maskineri til tørretumblere, madlavning, opbevaring af madvarer – selv animalsk affald på gårde eller postevandet, som bruges til varmebehandlingsanlæg til planter – kan varmepumper bruge til at gendanne og genbruge spildvarmen i mange applikationer. Jo varmere kilden er, jo større besparelser kan der opnås.

Et vindende koncept - tre funktioner i én enhed

Alle vores jord-baserede varmepumper til erhvervsbrug giver enkle funktioner i én enhed: opvarmning, varmt vand, samt køling. Varmepumperne giver opvarmning til såvel radiator- som gulvvarmesystemer.

Thermia har en unik metode til varmtvandsproduktion, kaldet “Hot Gas Technology”. Dette gør det muligt at producere store mængder varmt vand ved meget lave omkostninger i den del af året, hvor bygningen opvarmes. Vores varmepumper kan også balancere tilførslen af store mængder af varme om vinteren og mindre behov for varmt vand om sommeren. Der er ingen brug for store varmtvandsbeholdere, og du behøver ikke en stor kedel eller et supplerende system kun til varmtvandsproduktion.

De store glasoverflader i mange moderne bygninger er fantastiske i de mørke vintermåneder men fører ofte til overophedning om sommeren. Passiv køling giver et perfekt indendørsklima hele året rundt. Om nødvendigt kan denne understøttes af aktiv køling ved at bruge varmepumpens kompressor. Såvel passiv som aktiv køling er langt mere økonomisk end traditionel airconditioning.

Fleksibelt energisystem

Thermia’s varmepumper findes i udgangsstørrelser fra 11 kW op til 88 kW. Det er også muligt at kaskadeforbinde dem for at opnå op til 1.400 kW opvarmningskapacitet. Kaskadeforbundne pumper starter i sekvens alt afhængig af energibehovet. Dette sikrer, at der på intet tidspunkt bruges mere energi end behovet uanset udgangstemperatur. Endvidere gør en kaskadeforbindelse det muligt for dig at dele din investering op i 2 eller 3 faser eller for at øge størrelsen af dit opvarmningssystem, efterhånden som dine behov øges.

Simultan opvarmning og køling

Simultan opvarmning og køling gør det muligt for dig yderligere at reducere driftsomkostningerne. For at opnå dette forbindes flere varmepumper parallelt mellem varme og kolde bufferbeholdere. Varmepumpen skifter så ganske enkelt mellem varmt og koldt, afhængig af behovet i bygningen. Eksempelvis, mens hotellets konferencerum køles ned, benyttes den overskydende varme, som udvindes fra rummet til at producere varmt vand til hotellets swimmingpool eller SPA-område.

5 års garanti

Thermia’s garantidækninger afspejler de høje standarder i vores produktionsprocesser. Thermia Mega dækkes af en garanti på alle funktionelle dele, hvilket giver en tryg komfort uden uforudsete udgifter til reservedele. Hvis en garanti reparation er nødvendig, vil en autoriseret forhandler tage ansvar og udføre reparationen med originale Thermia reservedele.

Thermia Online

Alle Thermia’s varmepumper kan udstyres med Thermia Online, en applikation, der tillader fjernbetjening og overvågning ved hjælp af smartphone eller computer. Vores onlinesystem giver installatører omfangsrige diagnosticeringsdata og kan også gøre det muligt for dem at svare hurtigt på meddelelser eller give adgang til et live-feed på systemets ydeevne. Onlinekontrol og overvågning optimerer energieffektiviteten for ejere med ejendomme placeret forskellige steder.

Thermia Online-appen findes til både Android og iOS (iPhone).