LUFT TIL VAND-VARMEPUMPE

Thermia Athena HC

  • Enestående ydeevne – også når det er rigtig koldt: Fremløbstemperatur på op til 65ºC, selv når udetemperaturen er -20ºC.
  • Altid varmt vand i hanerne med energieffektiv og hurtig genopfyldning.
  • En af markedets mest støjsvage – selv når den kører ved fuld effekt.

Bedst, når det gælder og med indbygget køling

Athena HC er luft til vand-varmepumpen til dig, som ikke vil gå på kompromis med kvalitet eller komfort. Til dig, der gerne vil have effektiv opvarmning af dit hus og varmt vand nok til hele familien – også når det er rigtig koldt. En luft til vand-varmepumpe er samtidig til dig, der ikke har mulighed for eller ikke ønsker at etablere jordvarme, men som gerne vil have et behageligt indeklima og varmt vand nok til hele familien året rundt – til en lav driftspris.

Athena HC har både en høj ydeevne og kan give store besparelser – endda i de koldeste vintermåneder. Derudover er den meget støjsvag, selv når den yder mest.

Altid varmt vand i hanerne

Athena kan producere hele 417 liter* varmt vand. For en luft til vand-varmepumpe er den en af de mest effektive til produktion af det varme vand i sin klasse. Den holder desuden en høj varmtvandstemperatur på op til 65ºC – også selv hvis udetemperaturen skulle falde til -20ºC. Samtidig sørger Athena for hurtig og energieffektiv genopfyldning af det varme vand, så du og familien ikke kommer til at mangle.

Opfylder store energibehov

Athena HC kan anvendes ved såvel nybyggeri som renovering af eksisterende boliger. Takket være ude-delens effektspændvidde og inde-delens kapacitet forsyner varmepumpen huse og husstande, der har store energibehov, med rigeligt varme og varmt vand. Athena HC er desuden et godt alternativ til huse med klassiske, ældre radiatorer, fordi den kan levere en høj fremløbstemperatur – selv ved kolde udetemperaturer.

Indbygget køling

Athena HC har en indbygget kølefunktion. Dette sikrer et behageligt
indeklima, selv i årets varmeste periode.

 

Store besparelser – selv ved høj effekt

Athena HC er inverterstyret, og når varmepumpen kan opretholde en gennemsnitlig SCOP -værdi på 4,7 ** hele året, skyldes det den smarte EVI -teknologi, som kun meget få luft til vand-varmepumper bruger i dag. EVI står for Enhanced Vapor Injection, og teknikken øger ydeevnen, når det er rigtig koldt, hvilket sikrer en højere effektivitet og varmere vand end traditionelle luft til vand-varmepumper.

Maksimal varme – minimal lyd

Athena er en af de mest støjsvage luft til vand-varmepumper på markedet. Alle luft til vand-varmepumper afgiver lidt mere lyd, når de kører på fuld styrke, men selv i de tilfælde er Athena meget stille.

Stor fleksibilitet og mange muligheder

Athena HC består af en ude-del og en inde-del, som fås i flere forskellige modeller med en ydeevne og et design, der passer til dine behov. Sætter du f.eks. pris på at have en stor mængde varmt vand til rådighed året rundt, skal du vælge inde-delen Total 300L. Total EQ passer særligt godt til ældre installationer, mens Total Compact egner sig, hvis der er begrænset plads. Effektintervallet for ude-delene Athena 14 og Athena 18 er henholdsvis 7,9-14 kW og 7,9-17,5 kW.

Din forhandler kan hjælpe dig med at vælge den løsning, som bedst matcher dine ønsker og forudsætningerne i dit hjem.

Smart styring og Thermia Online er standard

Athena HC har et moderne design med smart og intuitiv styring via inde-delens touchskærm i farver og høj opløsning. Thermia Online indgår som standard helt uden abonnementsudgifter. Det giver dig mulighed for at overvåge og fjernstyre varmepumpen via din mobil eller computer.

 

Athenas tre inde-dele: Total 300L, Total Compact og Total EQ.

Athenas tre inde-dele: Total 300L, Total Compact og Total EQ.

* 417 liter vand med Athena 14HC/18HC og Athena 300L i et gennemsnitligt klima jf. EN16147-standarden.
** SCOP 4.7 med Athena HC 14, i et middelklima og med gulvvarme jf. målestandarden EN14825 og SCOP 4.63 med Athena H 14, i et middelklima og med gulvvarme jf. målestandarden EN14825.

Anmod om tilbud

Vi sammensætter et tilbud ud fra dine betingelser. Naturligvis uden omkostninger.

Udfyld oplysningerne nedenfor, så kontakter vi dig for at gennemgå dine forudsætninger og ønsker. Du vil derefter modtage et tilbud, der er skræddersyet til dine behov – naturligvis uden omkostninger.

Navn: * By: * Telefon i dagtimerne: * Mail: *

(* = skal udfyldes)

Produktegenskaber:

  • Luft til vand-varmepumpe med indbygget køling.
  • Fås med følgende effektintervaller: 7,9-14 kW og 7,9-17,5 kW.
  • Høj ydeevne i koldt klima. Selv i rigtig koldt vejr sørger Athena for:
    • At opretholde høj effektivitet
    • Meget hurtig genopfyldning af varmt vand
    • Høj fremløbstemperatur
    • Minimal støj.
  • Markedets største varmtvandskapacitet for luft til vand-varmepumper (417 liter med Athena 18 og Total 300L ved en udetemperatur på 7ºC).
  • Minimal lyd og meget lavt lydniveau selv ved fuld effekt.
  • Meget høj effektivitet, årlig SCOP-værdi på 4,7.
  • Thermia Online
    • Med Thermia Online kan du overvåge og fjernstyre din varmepumpe via mobil eller computer
    • Skal tilsluttes via din internetforbindelse
    • Ingen abonnementsudgifter.
  • EVI-teknikken (Enhanced Vapor Injection) fungerer som et boost, når det er rigtig koldt udenfor og giver en højere effektivitet og vandtemperatur end almindelige luft til vand-varmepumper.
  • Kan opretholde en fremløbstemperatur på op til 65ºC selv ved en udetemperatur på -20ºC.
  • Kan installeres i ældre huse med klassiske radiatorsystemer, fordi varmepumpen på en meget omkostningseffektiv måde sikrer en høj fremløbstemperatur, selv hvis udetemperaturen er meget lav.
  • Fleksibel løsning – vælg mellem tre forskellige inde-dele: Total 300L, Total EQ og Total Compact
    • Varmepumpe, som tilpasses dit specifikke varmeanlæg
    • Styring via en moderne og stilren touchskærm
    • Rustfri varmtvandsbeholder af høj kvalitet uden behov for anode
    • Din forhandler kan hjælpe dig med at finde den rette kombination af ude-del og inde-del til dit hus.
  • Ude-delens dimensioner giver en større fleksibilitet end andre varmepumper af denne størrelse. Det gør, at den er lettere at installere fx under et vindue.
  • Genesis-styring
    • Overvåger og styrer hver enkelt komponent i din varmepumpe og optimerer hele enheden for at sikre de bedst mulige forudsætninger for en optimal drift
    • Komplet overvågning af kølekredsløbet med tryktransmittere og elektronisk ekspansionsventil giver komplet kontrol
    • Via Modbus-protokollen kan varmepumpen kobles sammen med et overordnet styresystem i hjemmet.
  • Inverterteknik – kompressor med hastighedsstyring
    • Tilpasser løbende driften for at sikre så lavt et energiforbrug som muligt
    • Eliminere behovet for supplerende varme
    • Inverterteknikken giver ekstra store fordele ved luft til vand-varmepumpe, idet den kan tilpasse driften helt nøjagtigt i forhold til udetemperaturen, som varierer meget i løbet af året.
  • Thermias Optimumteknik sikrer optimale driftsforhold for kølekredsløbet.
  • TWS-teknik (gælder inde-delene Total 300L, Total EQ og Total Compact)
    • Hurtigere opvarmning af varmt vand
    • Giver mulighed for at tappe store mængder varmt vand fra beholderen
    • Lavere omkostninger til opvarmning.
  • Automatisk afrimning efter behov – tilpasset det nordiske klima.
  • Kan kombineres med andre supplerende energikilder.
  • SG-ready (smart grid) giver mulighed for tilslutning til et intelligent elnet.

 

ENERGIKLASSE MED STYRING:

Når varmepumpen er installeret i et varmesystem, der styres via varmepumpens styreenhed.

ENERGIKLASSE UDEN STYRING:

Når varmepumpen ikke er koblet til et varmesystem, og den indbyggede styreenheds funktion ikke medregnes.