Når du skal købe en varmepumpe – tjekliste

Før du beslutter dig for at købe en varmepumpe, skal der
stilles en række kontrolspørgsmål og overvejelser.
Nedenfor er en simpel 8-trins guide, der forhåbentlig
hjælper dig på den rigtige vej. Sammen med en dygtig forhandler finder du alle de svar, du har brug for, for at du skal føle dig sikker med din investering.

1. Evaluering af dit nuværende varmesystem

De fleste skifter varmesystem, fordi energiregningen er høj. Prøv at opstille en oversigt over dine varmeomkostninger fra flere år bagud, så en meget mild eller meget hård vinter sidste år ikke giver et misvisende billede af dine nuværende omkostninger.

Når du planlægger en opgradering af dit varmesystem, så overvej et der er baseret på vedvarende energi, som også kan stå imod de koldeste vinterdage og er let at vedligeholde.

2. Valg af energikilde

Med en luft-til-vand varmepumpe er det ikke nødvendigt at grave, og der er heller ingen brug af slanger, hvilket gør det til en ideel løsning på en lille grund, eller hvor en delvis opgradering overvejes – f.eks. varmepumpe som supplement til et eksisterende system.

Et vandret jordvarme system er en mere stabil energikilde og giver dermed en øget besparelse. Denne type kræver et større grundareal hvor en lang slange nedgraves omkring en meter under overfladen. 

Et lodret jordvarmesystem: Er hvor der laves et eller flere borehuller ned i jorden.

3. Jeres behov for opvarmning og varmt vand

Når du vil opvarme din bolig og producere varmt vand med en varmepumpe, skal du kende forbruget og tænke på varmefordelingssytemet (radiatorer, gulvvarme samt rør dimensioner. mv.).

En varmepumpe kan med radiator og/eller gulvvarme, opvarme hele huset, uanset fremløbstemperaturen, hvis radiator og/eller gulvvarme har den rette størrelse. Jo lavere fremløbstemperatur, der er behov for, des mindre energi bruges. Kontakt en Thermia forhandler, der kan vurdere dit varmeanlæg.

4. Køling - komfort hele året

Udover opvarmning og varmt vand, kan en varmepumpe køle boligen i de varme sommermåneder. Ved at cirkulere en kølig væske i kredsløbet dannes køling (absorberes varme) til en pris svarende til et par el-pærers el-forbrug.

Denne teknik kaldes passiv køling og kan bruges sammen med alle jordvarmepumper.

Derudover kan vi aktivt køle med både luft/vand og jordvarme, dette kræver dog et separat kølesystem og anbefales ikke på eksisterende varmesystem.

5. Sammenligning med andre varmepumper

Effektivitetskoefficienten (COP) udtrykker varmepumpens kapacitet til at producere varme sammenlignet den energi, som kræves for at drive den. Eksempelvis, COP 4 betyder at 1kW elektricitet producerer 4kW varme energi.

Men det er ikke hele forklaringen. På grund af udsving i både inden- og udendørstemperaturer, har du brug for at kende varmepumpens gennemsnitlige effektivitet gennem årstiderne, nat og dag. Denne værdi kaldes Seaonal Coefficient Of Performance (SCOP). En god luft-til-vand varmepumpe kan f.eks. udvinde energi ned til -20°C.

Til sammenligning af varmepumper bør SCOP værdien benyttes for at få det mest korrekte sammenligningsgrundlag.

6. Dimensionering og forventede besparelser

En større varmepumpe koster mere, men har lavere driftsomkostninger og vice versa.Den korrekte størrelse er den der passer til ens installation, der giver den optimale balance mellem investering og driftsomkostninger.

Installeringen af en effektiv varmepumpe reducerer varmeregningen med 50-75% sammenlignet med et gammelt varmesystem. Faktorer, der påvirker dette, er husets tilstand, varmesystemet og den udendørs temperatur – klimazone og prisudviklingen af den type af energi, som bruges.

7. Omkostninger

Vurdér dit tilbud: alt fra prisen for varmepumpen til en færdig installation med afmontering og bortkørsel af den gamle kedel.  En fristende lav købspris kan være ensbetydende med højere løbende driftsomkostninger.

Varmepumpen er en del af det samlede varmesystem, der også består af et varmefordelingssystem (radiator, gulvvarme, mv.) og en energikilde (jord, vand, luft).

8. Service

Normalt kører en varmepumpe vedligeholdelsesfrit hele året.

Service er i Danmark et lovkrav på varmepumpeanlæg samt systemer med en kølemiddelsfyldning over 1 kg.

Dette skal foretages årligt, og dertil er det vigtigt at have en pålidelig samarbejdspartner.

Når du vurderer garantien på din løsning, skal du ikke kun se på længden af garantiperioden. Tjek i stedet, hvad garantien dækker. Det er vigtigt, at forsikringen dækker hele produktet og ikke kun kompressoren.

Har du spørgsmål, så er vi klar med viden og gode råd.

Kontakt

Vi hjælper dig gerne med spørgsmål, hvis du overvejer at købe en varmepumpe. Udfyld formularen, så kontakter vi dig snart!

Navn: * By: * Telefon: * Mail: *

(* = skal udfyldes)